//NÅR DU STÅR sammen MED ANDRE I FORANDRING

RELATIONEL SUPERVISION · FOR DET, DER SKER I MØDET, I ARBEJDET OG I DIG

RELATIONEL SUPERVISION

NÅR arbejdet med andre berører dig

Vi står ikke uden for de relationer, vi arbejder i. Når vi møder mennesker i forandring, bringer vi også vores egne erfaringer, faglighed, værdier og måder at forstå verden på ind i mødet.

Det relationelle blik retter derfor ikke kun opmærksomheden mod den anden, men mod det, der bliver til mellem os – og mod de organisatoriske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge, vi begge er en del af.

I supervision undersøger vi, hvad der sker i mødet, hvad det gør ved dig, og hvad der bliver muligt at få øje på. Ikke for at finde ét rigtigt svar, men for at åbne nye perspektiver og handlemuligheder.

Supervision behøver ikke begynde med et klart spørgsmål. Nogle gange begynder den med noget, der bliver ved med at fylde, undre eller kalde på opmærksomhed.

DET, DER KAN KALDE PÅ SUPERVISION

NÅR EN RELATION UDFORDRER

Når noget i mødet med et andet menneske bliver ved med at optage, udfordre eller kalde på nye perspektiver.

ROLLER OG ANSVAR

Når dit faglige ståsted, dine grænser eller dit ansvar bliver udfordret eller uklart.

KULTUR, FORSKELLE OG KONFLIKTER

Når forskellige erfaringer, værdier eller forståelser får betydning for relationen og det, der bliver muligt.

FORANDRING, DER OGSÅ BERØRER DIG

Når du står sammen med andre i forandring og mærker, at det, der sker, også sætter noget i bevægelse hos dig.

RELATIONEL SUPERVISION

NÅR DIT FAGLIGE STÅSTED KOMMER I BEVÆGELSE

Det, vi står i som professionelle, kan ikke altid forstås løsrevet fra den tid og de sammenhænge, vi er en del af. Nye vilkår, skiftende krav og forandringer omkring os kan også sætte vores eget faglige ståsted i bevægelse.

En ny rolle, en konflikt, et kulturmøde eller en forandring i organisationen kan udfordre vores forståelse af ansvar, relationer og den måde, vi hidtil har orienteret os i vores arbejde på.

Supervision kan give et sted at standse op og undersøge, hvad der er kommet i bevægelse, og hvad situationen kalder på – uden at vi behøver kende løsningen på forhånd.

MIT BLIK I SUPERVISIONEN

ET RELATIONELT BLIK
Jeg ser ikke det, du står med, løsrevet fra de relationer og sammenhænge, det er opstået i. Sammen undersøger vi det, der sker i mødet, i dig og omkring dig.

LÆRING OG FORANDRING
Jeg er optaget af, hvad vores erfaringer kan lære os. Supervisionen giver plads til at undersøge det, der er kommet i bevægelse, og få øje på nye forståelser og muligheder.

ERFARING FRA PRAKSIS
Jeg bringer mange års erfaring med mennesker i krise, konflikt, kulturmøder og forandring sammen med min baggrund som psykoterapeut og mediator og min viden om læring og forandringsprocesser.