EN bevidst RELATIONEL TILGANG TIL MENNESKER I FORANDRING
//forandringsdesign
Jeg ser ikke forandring som en lige vej fra det svære til en løsning. Vi kan bevæge os frem og tilbage mellem at miste orienteringen, finde fodfæste og opdage nye veje.
bevidst forandring
For mig begynder bevidst forandring med opmærksomhed på det, der er kommet i bevægelse.
Forandring behøver ikke altid forstås eller løses med det samme. Nogle gange har vi først brug for at undersøge vores erfaringer, reaktioner og relationer og blive opmærksomme på, hvad der sker med os og mellem os.
et relationelt blik
vi forandrer os ikke alene
Forandring foregår ikke kun inde i det enkelte menneske. Vi formes og forandres i mødet med andre mennesker og med den verden, vi er en del af.
Når noget kendt brydes op, kan det derfor også påvirke vores relationer, roller, tilhørsforhold og oplevelse af, hvem vi er.
Mit relationelle udgangspunkt betyder, at jeg ikke kun spørger, hvad der sker med mennesket, men også hvad der sker mellem mennesker og i relationen til den verden, der har forandret sig.
forandringskriser og kulturchok
Når vores kendte verden ikke længere passer helt
Mit arbejde med kulturchok har været med til at forme mit blik på forandringskriser. For mig synliggør kulturchok noget mere grundlæggende: hvad der sker, når det menneske, vi kender os selv som, ikke længere passer helt ind i den verden, vi befinder os i.
Derfor handler forandring for mig ikke kun om tilpasning. Det handler også om at forstå det, der er kommet i bevægelse, finde fodfæste og opdage nye måder at være i relation til sig selv, hinanden og verden på.
Når verden forandrer sig
FODFÆSTE
FIND FODFÆSTE
NYE VEJE
Konflikt og krise
Hvad der kan ske, når det kendte udfordres, og vores oplevelse af tryghed, mening eller tilhørsforhold forandres.
Reaktioner og orientering
Hvordan vores følelser, reaktioner og måder at handle på kan fortælle noget om det, vi står i og forsøger at orientere os i.
Ressourcer og resiliens
Hvordan ressourcer i os selv, vores relationer og omgivelser kan få betydning for, hvordan vi står i og bevæger os gennem forandring.
Kultur OG relation
Hvordan normer, værdier, forskelle og ligheder får betydning for vores møde med os selv og andre
identitet og tilhørsforhold
Hvordan vores oplevelse af, hvem vi er, hænger sammen med de mennesker, steder og fællesskaber, vi hører til.
nye roller og handlemuligheder
Hvordan nye perspektiver, relationer og erfaringer kan åbne for andre måder at være og handle på.
FRA FORSTÅELSE TIL PRAKSIS
debriefing
Når noget har forandret vores verden, og vi har brug for et sted at standse op og forstå det, vi har været igennem.
supervision
Når vi arbejder tæt på andre mennesker, og der er brug for et sted at undersøge det, der sker i mødet, vores arbejde og os selv.
Erfaringer får en særlig værdi, når vi får mulighed for at standse op, se tilbage og sætte ord eller billeder på det, vi har været igennem.
Når erfaringer bliver til fortællinger, kan de skabe genkendelse, åbne nye perspektiver og gøre det muligt at lære af hinanden.
Projekt Kulturchok er mit fortællingsprojekt om menneskers egne erfaringer med forandring om at stå i det ukendte, miste orienteringen og finde nye måder at høre til på.
Måske skal al usikkerhed ikke løses. Nogle gange har vi brug for at blive i det ukendte længe nok til, at nye perspektiver og handlemuligheder kan vise sig
Sanne Luna Nadri 2026